Musikalsk Cabaret –
‘DET ER HÅRDT AT VÆRE DANSKER!’
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Musikalsk Cabaret –
‘DET ER HÅRDT AT VÆRE DANSKER!’

Danskerne har i mange år været blandt verdens lykkeligste.
Alligevel fyldes sociale medier og læserbreve med utilfredshed og sure opstød. Er vi bare nogle overforkælede egoister? Eller et hårdtprøvet folkefærd?
Cabaret’en forsøger på en uhøjtidelig måde at portrættere de mange nuancer af det rød-hvide – på en musikalsk, humoristisk og tankevækkende måde – både med kendte og mindre kendte sange.
Skuespilleren Jørgen Bing, der i årtier har været knyttet til Vendsyssel Teater, og er en erfaren ”cabaretist”, står på scenen – sekunderet af den medsyngende musiker, Kristian Bach, som både bidrager med egne kompositioner og sange – samt velkendte numre af andre komponister og forfattere.
Om Kristian Bach: (f. 1983) er musiker, sangskriver og korleder. Vinder af folk-prisen ‘Årets Helge’ 2022, har spillet koncerter på Tønder Festival og Skagen Festival, og har bl.a. to sange med i den nyeste udgave af Friskolesangbogen. Korleder og dirigent for flere kor i KBH, samt huspianist i bl.a. kulturhuset Vartov i indre KBH, og har sammenlagt mere end 15 års undervisningserfaring, primært fra efterskole, friskole og højskole.
Om Jørgen Bing: Bosat i Vendsyssel
Uddannet på Skuespillerskolen v/ Aarhus Teater 1984
Har optrådt på film, TV, radio og ikke mindst teater i København, Aarhus, Herning, Randers, men først og fremmest Vendsyssel Teater i Hjørring, hvor han har været fast inventar i over 30 år.
Desuden fungeret som instruktør, dramatiker, foredragsholder, underviser, sanger m.m.
